Afleveringsforretning Private2018-12-07T00:12:35+00:00

Afleveringsforretning for private

Hos DEBR hjælper vi ofte privatpersoner med deres afleveringsforretning.

En afleveringsforretning er den afsluttende gennemgang af byggeprojektet, hvor bygherre (dig) og entreprenøren (håndværkeren) mødes og gennemgår, om alt er som aftalt i kontrakten, eller om der er fejl og mangler.


En professionel rådgiver er sund fornuft

For de fleste privatpersoner, der bygger eller renoverer deres bolig, vil det være fornuftigt at benytte sig af professionel rådgivning i forbindelse med projektets afleveringsforretning. Det er der flere grunde til.

  • Det er ikke altid let som privatperson at spotte fejl og mangler.
  • Det kan være svært at have det fulde overblik over byggeriets forskellige elementer samt lovkrav og byggeregler.
  • Det kan være vanskeligt at modsige en professionel håndværker, hvis der opstår tvivl om den håndværksmæssige udførsel af byggeriet.

Derfor vil det som oftest være nyttigt at have en professionel rådgiver ved sin side i forbindelse med afleveringsforretningen.

DEBR har bistået købere med afleveringsforretning og registrering af fejl og mangler i bla. The Silo, Pollux, Strandpromenaden Hellerup og Krøyers Hus i Carlsberg Byen.

Vi er din sikkerhed
Når det er tid til din afleveringsforretning, sørger vi for, at væsentlige fejl og mangler ikke bliver overset.

Vi sikrer, at byggeriet overholder gældende krav, og vi bistår dig i dialogen med håndværkeren om eventuelle mangler og kompensation herfor. Vi er altså din sikkerhed for, at alt er, som det skal være – eller at du ikke bliver ringere stillet, hvis der er mangler ved byggeriet.

Kontakt os for yderligere information eller for at lave en aftale. Vi er klar til at hjælpe dig sikkert i mål med dit byggeprojekt.